Stendhal-syndrom i Parma

Inden jeg kom til Parma havde jeg egentlig ikke nogen konkrete planer om, at jeg skulle se byens Battistero, dåbskirke. Min tilstedeværelse i Parma var dikteret af andre (gastronomiske) kodeord, og desuden var det heller ikke sikkert, at jeg ville få tid til at lege turist. Men det fik jeg. Og en dag dalrede jeg sådan rundt lidt på må og få i byens centrum. Og pludselig dukkede den op … il Battistero. Ved nærmere eftertanke så havde jeg læst noget om denne bygning, da jeg sad i toget fra Rom. Eller det vil sige, jeg havde hurtigt skimmet en tekst, der forlængst var blevet glemt.

Vist nok noget om at det var en “must see”, når man er i Parma. Udenfor indgangen til il Battistero stod en gruppe tyske turister med head sets og en storsnakkende guide, og jeg har nok kikket lidt blasert på dem da jeg gik – nej, vadede – indenfor. “Scusi, il biglietto”?, spurgte den ældre billetkontrollør mig. Ups … den lille detalje havde jeg overset … il biglietto. Ud igen og over på den anden side af piazzaen for at købe billet og så tilbage, nu med min billet i udstrakt arm.

Hvem ved, måske var jeg uforberedt? Måske var jeg slet ikke klar? Måske havde jeg forventet mig noget helt andet? Eller måske var jeg bare særlig modtagelig, lige netop den dag, lige netop i det øjeblik? Jeg kom ind, kikkede mig rundt, vendte synet opad og så så ufattelig megen skønhed … samlet på ét sted. Jeg blev i den grad ramt i synet. Uden parader. Hverken de fysiske eller de mentale. Jeg var slet ikke klar.

Og da oplevede noget, jeg aldrig tidligere havde oplevet. En slags Stendhal-reaktion. Stendhal (1783-1842) var den franske forfatter, der elskede at rejse i Italien og som havde beskrevet et underligt fænomen (det såkaldte Stendhal-syndrom), der angiveligt især skulle ramme folke fra “unge lande” (fx. USA, Canada, Australien). Når turister herfra befandt sig foran storslåede italienske kunstværker, var de særligt udsatte overfor bestemte psykosomatiske reaktioner som fx. øget puls, heftig hjertebanken osv., der i værste tilfælde kunne resultere i, at de blev båret væk i en tilstand af rallende vanvid … hastigt i retning af det nærmeste hospital.

A

A

Well, min oplevelse var ikke 100%-Stendhal-agitg, men jeg stod virkelig og fik tårer i øjnene over al den skønhed, der var samlet på så begrænset et sted. Billetmanden så, at jeg var overvældet, og sneg sig ind på mig: “Bello, vero”? Bello, jo bestemt … “bello” var helt klart en høflig underdrivelse.

Rom er storslået (selv efter mange år), Firenze er åndfuld på en underlig vintageagtig måde, og Venedig er … ja, Venedig er Venedig og drømmeagtig og metafysisk og surrealistisk. Men Parmas Battistero er … in-cre-di-bi-le!!!

A

Frem med guiden: opført i perioden 1196-1216, ottekantet, bygget i marmor fra Verona, 16 nicher der bl.a. fortælle om Jesus’ liv.

Ikke ét ord om Parma-skinke og parmigiano reggiano, men derimod vil jeg ikke tøve et øjeblik med at sige, at il Battistero røg direkte ind på min Top-5 liste over de mest fantastiske steder, jeg har sat mine ben i Italien.

Skrevet af Jesper Storgaard Jensen

Er du interesseret i at lære italiensk? 

👇

—>🇮🇹 FIND DIT ITALIENSKKURSUS HER 🇮🇹 <—

KONTAKT OS

 

 

 

logo-studia-italienskStudia.dk er en italiensk sprogskole udviklet af et professionelt netværk af italienere, som fremmer udbredelsen af det italienske sprog og kultur i Danmark. Vores undervisere der alle har italiensk som modersmål og er højt kvalificerede, vil følge jer med stor glæde og passion i opdagelsen af Italien igennem sprogkurser, kulinariske arrangementer og ekskursioner i det fantastiske Italien. Vi tilbyder et stort udbud af kurser både i vores egne og kommunens lokaler, eller hos vores kunder over hele Danmark.

 

 

a

a

a

 A

 

No Comments

Post A Comment

three × 5 =