Mest berømente fontæne.

 

“Marcello, come here”! Således lød den lokkende opfordring fra en frodig og forførende Anita Ekberg, da hun i Federico Fellinis berømte film fra 1960, La Dolce Vita (Det søde liv), kalder en forbløffet Marcello Mastronianni hen til sig. Hun stod midt i fontænens vand og så gudeskøn ud, så det var ikke sært, at Marcello tog sko og strømper afog lod sig lokke. Gennem tiden har milioner af turister på samme måde ladet sig lokke til at se et af den evige stads absolutte turist-ikoner storslået, betagende og med en fængslende detaljerigdom. 

 

Trevi-fontænen er ikke kun Roms men formentlig verdens mest berømte fontæne. Den 20 m. brede og 26 m. høje fontæne ser praktisk taget ud til at vokse ud på bagsiden af Palazzo Poli. Fontænens to heste symboliserer henholdsvis det stille og det oprørte hav, og det store frontale vandbassin symboliserer det åbne hav. Om kunstneren bag fontænen, Nicola Salvi, siges det, at han aldrig kom sig oven på dette barok-mesterværk – udført i perioden fra 1732-1762 – idet han blev ramt af en delvis lammelse i 1744. Legenden siger, at kaster man en mønt i Trevi-fontænen, er man sikker på at komme tilbage til Rom. Mange tror tilsyneladende på dette sagn, for Roms kommune indkasserer årligt tusindvis af euro, når fontænen tømmes for mønter.

 

 

Grundet sin berømmelse har fontænen ofte måttet finde sig i at være skueplads for eklatante demonstrationer eller happenings, for at skabe så megen medieopmærksomhed som muligt. Det var for eksempel tilfældet i 2007, da den italienske avangardekunstner Graziano Cecchini hældte rød maling i fontænen, hvis vand hurtigt blev farvet fuldstændig postkasserødt. Cecchinis aktion var en protest mod det politiske livs påståede mangel på opbakning til det italienske kulturliv, og billederne af Trevi-fontænen i en ny klædedragt gik verden rundt. I dag er pladsen foran fontænen et slags antropologisk sammensurium: grupper af måbende, forundrede, nysgerige og/eller trætte turister, tingel-tangel-, postkort- og souvenirsælgere af enhver art, levende udklædte statuer, der tjener en skilling ved at stå stille i så lang tid som muligt, distræte politifolk, lokketyve, snakkende guider, mønter der kastes over skuldre på vej ned i fontænens vand og ganske almindelige romere, der maser sig vej gennem folkemasserne. Broget og banalt. Farverigt og folkeligt. Turistet og tåbeligt. Men altid et must når man er i Rom.

a


Er du interesseret i at lære italiensk?

👇

🇮🇹 FIND DIT ITALIENSKKURSUS HER 🇮🇹

 

Studia.dk er en italiensk sprogskole udviklet af et professionelt netværk af italienere, som fremmer udbredelsen af det italienske sprog og kultur i Danmark. Vores undervisere der alle har italiensk som modersmål og er højt kvalificerede, vil følge jer med stor glæde og passion i opdagelsen af Italien igennem sprogkurser, kulinariske arrangementer og ekskursioner i det fantastiske Italien. Vi tilbyder et stort udbud af kurser bl.a. i vores egne og kommunens lokaler, over nettethos vores kunder over hele Danmark eller på Sardinien.

 

 

 

Skrevet af Jesper Storgaard Jensen

www.stampaestera.org  – Stampa Estera – Rome’s International Press Center 

www.jesper-jensen.it

www.jsj-photography.it

www.mysecretrome.eu

Instagram: jesperjesper

Email: jesper@studia.dk

Følg – Facebook Min italienske mosaik forbløffende og finurlige historier fra Italien

 

 

No Comments

Post A Comment

1 − one =