Venedig – Brodskys vinterforelskelse

 

 

Den russiske forfatter og digter – og Nobelprismodtager fra 1987 – Joseph Brodsky (1940-1996) havde en livslang kærlighedsaffære med Venedig. Efter han den første gang havde besøgt byen var han ganske enkelt hooked. Gennem årerne blev han ved og ved med at komme tilbage til Venedig. Og altid om vinteren. For Brodsky var vinteren den rigtige årstid – ja, faktisk den eneste årstid – at besøge Venedig på. For Brodsky har vinter altid rimet på Venedig, hvilket man får en første smagsprøve på i nogle af de allerførste strofer i hans bog fra 1989 ”Fondamenta degli Incurabili” – på dansk ”Venedigs vandmærke” – hvor han skriver: ”For mange år siden var dollaren 870 lire, og jeg var toogtredive. Kloden var desuden to milliader sjæle lettere, og baren på den stazione jeg ankom til på den kolde decemberaften var tom. Der stod jeg og ventede på den eneste jeg kendte i den by. Hun var forsinket”.

 

 

Første gang jeg selv stiftede bekendtskab med Venedig var også på en vinteraften, helt præcist i 1997. Sammen med en kollega fra den danske ambassade, hvor jeg på det tidspunkt var i praktik, var jeg i Padova til noget så ophidsende som en landbrugsmesse, hvor min opgave var at agere tolk. Efter udført arbejde foreslog min kollega, at vi tog toget til Venedig for at spise. Det var som sagt vinter. Det var koldt, og det regnede, så den tur var en noget blandet fornøjelse. Jeg fik ikke set meget – ja, faktisk næsten ingenting – af Venedig. Og hvad værre var: jeg mindes ikke, at jeg den aften sansede, hvad Venedig egentlig var.

 

 

Der skulle går hele ni år inden jeg igen begav mig til Venedig, denne gang på en tre-dages-tur sammen med min kone. Det var sidst på efteråret. Vinden var kold. Den rev godt i kinderne, og denne gang gik det til fulde op for mig, hvad det var for et sted, jeg var kommet til. En by som ingen anden i verden. Et sted som intet andet i verden. Et postkort, et surrealistisk drømmesyn, en metafysisk joke, en skønhed så absurd at den næsten virkede uvirkelig, en konstruktion – på millioner af træpæle – som det selv med vore dages højteknologiske hjælpemidler ikke ville være muligt at kopiere i dag.

 

 

Pludselig – ved mit andet besøg i byen – gik det op for mig, hvorfor denne by gennem århundreder har været besøgt af alverdens kunstnere – forfattere, digtere, malere, musikere og mange mange flere. Disse sensible mennesker har naturligvis følt sig draget af skønheden, og mon ikke også de hver især – i det mindste på et ubevidst plan – har håbet på, at byens skønhed ville smitte af på deres egne kreative aktiviteter.
Sytten år i træk besøgte Joseph Brodsky Venedig om vinteren. ”Jeg ville aldrig komme til Venedig om sommeren, end ikke hvis jeg blev truet med magt”. Sådan skriver Brodsky videre i sin bog, og i takt med at jeg selv er kommet tilbage til Venedig – nu efterhånden seks gange – enten i den sene efterår eller om vinteren, forstår jeg helt klart, hvad det er Brodsky mener.

 

 

Jeg har det på samme måde. Venedigs dekadance, byens poetiske forfald, de tomme og sparsomt oplyste campi (Venedigs piazza’er kaldes således), de snævre gyder, de mange broer, og de uendeligt mange kanaler gør sig ganske enkelt bedst ved lave temperaturer, indhyllet i en fugtig tåge, en tung mystik, en norditaliensk vinterkåbe.

 

 

Og hvis man på en vintersøndag begiver sig i retning af et af mine yndlingssteder i Venedig – Le Zattere – vil man sidst på eftermiddagen kunne se folk slæbe deres lange vinterskygger efter sig, mens de nyder udsigten til Giudecca-kanalen og måske en kop varm kaffe hos Nico Gelateria. Og fortsætter man fremad, i retning af Punta della Dogana, vil det pludselig dukke op … skiltet … “Zattere agli Incurabili”. Det skilt som har krøbet sig ind på forsiden af Brodskys bog. Han kom her altså, på Le Zattere. Hvem ved, måske har han ligefrem drukket varm chokolade hos Nico? Hvorom alting er, så var Brodskys forelskelse i Venedig så stærk, at han bad om at blive bragt til hvile i Venedig, og i dag kan man finde hans gravsted på San Michele-øen. 

Skrevet af Jesper Storgaard Jensen

 

Er du interesseret i at lære italiensk?

👇

🇮🇹 FIND DIT ITALIENSKKURSUS HER 🇮🇹

 

Studia.dk er en italiensk sprogskole udviklet af et professionelt netværk af italienere, som fremmer udbredelsen af det italienske sprog og kultur i Danmark. Vores undervisere der alle har italiensk som modersmål og er højt kvalificerede, vil følge jer med stor glæde og passion i opdagelsen af Italien igennem sprogkurser, kulinariske arrangementer og ekskursioner i det fantastiske Italien. Vi tilbyder et stort udbud af kurser bl.a. i vores egne og kommunens lokaler, over nettethos vores kunder over hele Danmark eller på Sardinien.

 

 

No Comments

Post A Comment

twenty + three =