Juni 2025 – Gruppe Sprogrejse
🇮🇹 Der hvor juni gør plads til en perfekt læring
Juni er en ideel måned til sprogrejser i Italien.
Temperaturen er mild, lyset varer længere, og det er muligt at tilbringe hele dagen udenfor – ofte der, hvor sproget lever bedst.
Her bliver undervisning ikke adskilt fra omgivelserne, men en del af dem.
Netop sådan blev vores rejse på Sardinien til: en uge hvor det italienske sprog fulgte os ved langbordet, i naturen, på markedet og i samtalerne med de mennesker, vi mødte.
Her fortæller vi dag for dag, hvordan læring kan vokse, når sproget får lov til at møde virkeligheden.
🧑🏻🍳 Dag 1 – Sprog, smag og velkomst på landet
Den første aktivitet på vores studierejse begyndte mandag på agriturismo Il Paradiso, hvor vi allerede ved ankomsten blev mødt af en familie så varm og imødekommende, at stemningen ændrede sig med det samme.
Om eftermiddagen stod vores kursister i køkkenet og lavede marmeladetærter og lærte at koge marmelade af druer, figner og appelsiner.
Mens det hele bagte, hoppede vi i poolen, talte italiensk, delte de første indtryk af dagen og så solnedgangen spejle sig i vandet, mens farverne langsomt skiftede omkring os.
Da solen begyndte at gå ned, gik vi på opdagelse i et roligt tempo gennem gårdens marker og grøntsagsbede, smagte friske råvarer direkte fra jorden og hilste på dyrene, som er en naturlig del af livet her og giver stedet en nærværende, næsten tidløs atmosfære.
Til sidst samledes vi i restauranten og blev siddende til sent – med lokale retter, grin og samtaler, hvor det italienske sprog pludselig blev brugt helt naturligt, uden at nogen lagde mærke til det.
🌳 Dag 2 – Italiensk i naturens ekko
Efter formiddagens lektion kørte vi mod Domusnovas, hvor San Giovanni-grotterne ligger – et område kendt for sin minerale historie og den vilde natur omkring stedet. Inde i grotten skabte stilheden og de høje klippevægge en helt særlig ramme for vores italienske lytteøvelser, som blev gennemført med en ro og koncentration, man næsten aldrig finder i et almindeligt klasseværelse.
Lige udenfor åbner der sig et uendeligt og vildt skovområde, som gav oplevelsen en stærk kontrast: læring i stilhed — og en følelse af frihed så snart man trådte ud i naturen igen.
På hjemvejen tog vi en afstikker gennem Iglesias’ historiske bymidte og fejrede dagens arbejde med en velfortjent, håndlavet gelato.
I dag venter nye oplevelser — og endnu mere italiensk i brug.
🍇 Dag 3 – Italiensk mellem vinstokkene
Om eftermiddagen skiftede stemningen karakter, da vi bevægede os ud i vinmarken og arbejdede med italienske ord og udtryk under oliventræerne, mens vinden fik bladene til stille at bevæge sig omkring os. Det blev en naturlig forlængelse af undervisningen – sproget i brug, midt mellem druerne.
Senere fulgte vi vinmageren Paolo Pitzolu gennem rækkerne af vinstokke. Som garagista producerer han vin i meget små mængder og fortalte om den vej, der førte ham hertil, og om det sted, han har bygget op gennem årene. Her bliver der aldrig fremstillet mere end 5000 liter vin om året, men det gør hvert glas til et resultat af omhu og tålmodighed.
Under besøget blev vi introduceret til to af hans nyeste vine, som endnu ikke er udkommet – en særlig mulighed for at møde håndværket tæt på og lade smagen åbne sproget på en ny måde.
Dagen sluttede omkring bordet, hvor vi smagte lokale specialiteter og nød et udvalg af hans prisvindende vine i godt selskab – og oplevede, hvordan sproget kan vokse, når det deles.
Det var den tredje dag på vores sprogrejse på Sardinien – og den satte sig fast.
⛰️ Dag 4 – Italiensk mellem sten og himmel
Torsdag eftermiddag gik turen til Castello di Acquafredda – en 800 år gammel borg, bygget på toppen af et klippefremspring midt i det vilde landskab. Den blev konstrueret til at stå imod både tiden og naturen, og placeringen viser tydeligt, hvordan den lokale geografi blev brugt som en styrke.
Vandringen op til borgen krævede kræfter – over 250 højdemeter – men samtalen forblev på italiensk hele vejen, og pauserne blev brugt til at nyde udsigten og sætte ord på landskabet omkring os.
På toppen ventede ruinerne og en stilhed, der gjorde sproget ekstra nærværende – og det virkede, som om man hørte italiensk på en anden måde heroppe.
Vi sluttede dagen med udsigt over området, mens det italienske sprog fortsat var omdrejningspunktet – ikke som øvelse, men som en naturlig måde at være sammen på.
🍝 Dag 5 – Et smagfuldt farvel
Den sidste dag blev undervisningen flyttet ud af klasselokalet og ind på det gamle marked i Iglesias, hvor kursisterne arbejdede med italienske gloser og udtryk, mens de talte med de lokale producenter og beskrev de råvarer, de havde foran sig. Stemningen var så imødekommende, at vi fik mere mad, end vi nåede at købe.
Tilbage i haven fordelte vi opgaverne og gik i gang med at tilberede italienske og sardiske opskrifter, som vi lavede sammen – side om side, mens samtalen fortsatte på italiensk.
Aftenen blev tilbragt med madlavning, musik og lange samtaler ved bordet. På et tidspunkt var det ikke længere tydeligt, hvad der kom først – ordene, duftene eller smagen – men de syntes at høre sammen.
Det blev et farvel på den måde, man kun kan håbe at lære et sprog: gennem tid, ro og det, man deler med hinanden.
💝 Tak for denne rejse – og for alt det, vi blev en del af sammen
Der findes steder, hvor man kun er besøgende – og så findes der steder, hvor dørene åbner sig stille, uden at man behøver at banke.
Sådan oplevede vi denne uge.
Vores kursister blev ikke blot taget imod; de blev en del af noget, der allerede var her.
Den lokale familie på agriturismoet, vores naboer i byen, markedet i Iglesias, Aurora Coworking, som midlertidigt huser vores italienskundervisning, indtil vores egen skole står klar, og dem vi mødte på vejen – de repræsenterer en måde at være sammen på, som ikke kan læres i et klasselokale.
Man skal mærke den.
For os som sardere handler det ikke om at vise noget frem, men om at dele det, vi allerede lever med.
Det er måske det mest værdifulde, vi kan give videre: tid ved bordet, et sted i solen, et sprog i brug, og følelsen af, at fællesskab ikke behøver at blive kaldt ved navn for at eksistere.
💝 Derfor vil vi sige tak.
For jeres nysgerrighed, for jeres tillid – og for alt dét, vi har oplevet sammen.
I gav os mulighed for at se vores egen ø med nye øjne, og det er noget af det smukkeste, man kan få.
Arrivederci – og på gensyn.
Valentino Cocco & Enrica Lampis
Studia.dk
