Italiensk sprog og kultur kan ikke adskilles

Der er en udbredt forestilling om, at man først lærer et sprog og derefter tilegner sig kulturen.

At grammatik, ordforråd og udtale er fundamentet, og at kulturforståelse kommer senere som en slags overbygning.

Det lyder logisk, men det er forkert – i hvert fald når det gælder italiensk.

Italiensk er et af de sprog, hvor den kulturelle kontekst ikke bare beriger kommunikationen – den definerer den.

Italiensk som socialt system

Italiensk er ikke blot et kommunikationsredskab. Det er et socialt system.

Måden man hilser på, rækkefølgen information præsenteres i, graden af formalitet, mængden af ord – alt er kulturelt betinget.

For danskere, der kommer fra en kultur med helt andre kommunikationsnormer, er det ofte disse kulturelle aspekter, der skaber de største problemer – ikke grammatikken.

En kaffe er aldrig bare en kaffe

Tag et simpelt eksempel: at bestille en kaffe i Italien.

På dansk er situationen enkel og funktionel.

På italiensk afhænger kommunikationen af:

• tidspunktet på dagen

• stedet og relationen

• valget mellem “vorrei” og “mi fa”

• brugen af “per favore” eller “per cortesia”

Forskellene er ikke grammatiske, men sociale.

Og netop her opstår forskellen mellem at tale italiensk og at kommunikere på italiensk.

At tale med hele kroppen

Enrica Lampis, grundlæggeren af Studia.dk, beskriver ofte italiensk som et sprog, man taler med hele kroppen – ikke kun med munden.

Gestik, tonefald, mimik, fysisk afstand og sociale konventioner spiller alle en rolle.

Et smil, et håndtryk eller et skridt frem eller tilbage kan ændre betydningen af en samtale.

Det er viden, der ikke findes i grammatikbøger.

Dobbelt kulturel kompetence

Enrica har boet i Danmark, taler flydende dansk og kender den danske kommunikationskultur indefra: den skandinaviske tilbageholdenhed, det egalitære ideal, den implicitte humor.

Samtidig kender hun den italienske virkelighed: relationel varme, social fleksibilitet, ekspressiv formalisme og respekt for uskrevne koder.

Denne dobbelte kompetence gør hende til en kulturel brobygger, ikke blot en sproglærer.

Grammatik forklaret gennem kultur

I praksis betyder det, at sproget aldrig reduceres til regler.

Når Enrica underviser i konjunktiv, forklarer hun ikke kun hvordan den dannes, men hvornår og hvorfor den bruges – og hvad den signalerer.

Det samme gælder tiltaleformer.

Overgangen fra “Lei” til “tu” handler ikke om korrekthed, men om relationer, timing og social forståelse.

Tid er også kultur

Et andet eksempel er forholdet til tid.

I Danmark er punktlighed lig med respekt.

I Italien er tid mere relationel end mekanisk.

At komme lidt for sent kan være normalt – ja, endda passende – i sociale sammenhænge.

Uden kulturel forklaring kan disse forskelle skabe misforståelser og frustrationer for danske kursister.

Sprog, kultur og identitet

At lære italiensk som voksen dansker betyder ikke at give afkald på sin identitet.

Det handler om at lære at navigere i et nyt kulturelt rum uden at miste sig selv – og uden at overskride andres normer.

Det kræver en underviser, der forstår begge perspektiver og kan forklare, hvorfor noget føles mærkeligt for en dansker, men er helt naturligt for en italiener.

Hvorfor Studia.dk arbejder sådan

Hos Studia.dk er sprog og kultur ikke adskilte moduler.

De er to sider af samme mønt. Enricas metode er udviklet gennem næsten et årti med danske voksne og bygger på én erkendelse:

Uden kultur kan man danne korrekte sætninger – men man kan ikke kommunikere.

For den, der ønsker at tale italiensk på en måde, der føles naturlig og respektfuld, er den kulturelle dimension ikke en luksus.

Den er en forudsætning.