Pandoro eller Panettone? Den italienske juleduel

To klassiske julekager, to forskellige historier – og en italiensk tradition, hvor man ofte vælger dem begge. 

Som hvert år på denne tid spørger mange af mine kursister, hvilken julekage italienerne egentlig spiser, og hvad forskellen er mellem pandoro og panettone.

Det sjove er, at spørgsmålet næsten altid kommer med en forventning om, at italienerne vælger én side – enten eller.

Men i virkeligheden spises begge kager i dag i hele Italien, og det er helt almindeligt, at familier har begge stående på bordet eller i skabet gennem hele december.

Nogle gange købes endda flere versioner: én til hverdagsmorgenkaffen, én til juleaftenen, og én til de gæster, der altid lige kigger forbi.

Panettone: Milano, historie og duften af jul

Den klassiske panettone er uløseligt forbundet med Milano, hvor dens karakteristiske høje form blev fæstnet i det 19. århundrede.

Men historien går længere tilbage, og dens mytiske oprindelse giver kagen en særlig charme.

Ifølge legenden improviserede en ung mand ved navn Toni juleaften en dej med gær, smør, rosiner og kandiseret frugt, efter at kokkens dessert var blevet ødelagt.

Resultatet imponererede alle, og kagen fik navnet pan de Toni – et navn, der med tiden blev til panettone.

Panettone er ikke blot en kage; den er et lille ritual.

At åbne den langsomt, lade den varme duft af citrus og smør sprede sig i stuen og skære den i høje, luftige skiver er for mange italienere et af julens mest genkendelige øjeblikke.

Dens struktur er karakteriseret af lange, elastiske fibre, og en god panettone skal kunne “trække” i hånden uden at smuldre.

Pandoro: Verona, elegance og et strejf af guld

Hvor panettone er aromatisk og fyldt med frugt, er pandoro indbegrebet af renhed og blødhed.

Den stammer fra Verona, og i 1894 fik konditoren Domenico Melegatti patent på den opskrift og den ikoniske stjerneform, som i dag er pandoros signatur.

Navnet pan d’oro – “guldbrød” – henviser til både farven og den luksuriøse følelse, som dejen af æg, smør og vanilje giver.

Når man åbner en pandoro, mærker man straks forskellen: duften er mild og sød, krummen er tættere og mere fløjlsblød, og smagen ligger som en varm, cremet note på tungen.

For mange familier symboliserer flormelisdrysset, som følger med i pakken, det første “snefald” af julen.

At ryste posen med sukker hen over den nystillede pandoro er for mange et barndomsminde så stærkt, at de ikke kan forestille sig jul uden det.

Håndværk eller industri? To verdener, to oplevelser

Både pandoro og panettone findes i supermarkeder i store mængder, men der er en verden til forskel mellem industrielle og håndværksproducerede versioner.

I en håndværkspanettone bruges ofte naturlig surdej, langsom hævning over flere døgn og kandiseret frugt af høj kvalitet.

Det giver en mere elastisk og fugtig dej, en dybere aroma og en struktur, der føles levende.

Mange bagere arbejder med dejen som et levende væsen, der skal passes, luftes, hvile og have den rette temperatur.

En håndværkspandoro er lige så markant: smørret er rigere, vaniljen er som regel naturlig, og krummen bliver mere fin og smelter på tungen på en måde, som industriprodukter sjældent kan matche.

Her handler det ikke kun om smag, men om tekstur, duft, varme og det lille luksuspræg, der gør julen speciel.

I store italienske byer køber mange familier både en industriversion “til hverdag” og en håndværksversion “til det store øjeblik” – juleaften, nytårsaften eller som gave til en særlig person.

To kager, én nation – og glæden ved at dele

I hele Italien – fra de sneklædte Alper til Siciliens kyst – står pandoro og panettone ofte side om side.

De konkurrerer ikke; de supplerer hinanden.

Panettone bringer kompleksitet, historie og duften af frugt.

Pandoro bringer renhed, blødhed og barndommens varme.

Og selv i de familier, hvor debatten fylder (“Panettone er den eneste rigtige!”, “Pandoro er den bedste!”), ender det næsten altid med, at alle tager et stykke af begge.

Det er en stille, men smuk sandhed om den italienske jul: der er plads til alt, der bringer glæde.

Julen handler ikke om at vælge, men om at dele.

Og måske er det derfor, at både pandoro og panettone fortsat lever side om side – som to forskellige, men uundværlige smage af den samme fest.